FN flygtningekortet

yasserAlle har navne, men vi palæstinensere har også numre.

Mig, Yassir, for eksempel, er blevet født i en flygtninge familie i Deheishe lejren. Jeg har et FN-kort med et nummer.

Dette kort viser, at jeg er en flygtning. Kortet vil forhåbentlig være et middel til at give os vores rettigheder og løse de palæstinensiske flygtninges problemer.

FN-kortet blev første gang distribueret i de tidlige 50ere til nogle af de ca 800.000 palæstinensere, som flygtede fra deres hjem ved oprettelsen af staten Israel i 1948.

UNRWA(United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East), er det organ FN har oprettet for at hjælpe de palæstinensiske flygtninge. De fik idéen fra Røde Kors, der var begyndt med lignende kort til at sikre, at flygtninge ikke fik mere end de anslåede nødhjælpsrationer til hver enkelt familie.

Det var hovedsagelig de flygtninge, der blev samlet i lejre, som fik disse kort.

Kortene, og den status som FN-registreret flygtning der fulgte med, gav palæstinensiske flygtninge ret til at få hjælp til grundlæggende nødvendigheder som bolig, uddannelse, medicin og madforsyninger. I begyndelsen blev kortene markeret med huller, så der kunne holdes opsyn med om hver enkelt familie fik deres andel af forsyningerne fra UNRWA.

På det seneste, hvor fordelingen af fødevareforsyninger er blevet sjælden, er andre kort blevet givet til flygtningene, og de opdeler dem i en slags første- og andenklasses palæstinensiske flygtninge. Den "første klasse" er flygtninge, der stadig bor i lejre.

"Anden klasse" består af flygtninge, der er flyttet ud af lejrene på grund af pladsmangel. Det er tvivlsomt, om sidstnævnte kan forvente den samme hjælp fra UNRWA som de flygtninge, der lever i lejre.

UNRWA hævder at have færre og færre ressourcer og er derfor nødsaget til at skære i  deres tjenester til palæstinensiske flygtninge.

Organisationen har også for nylig valgt at arbejde for palæstinensere der ikke er flygtninge, ved for eksempel at etablere mobile medicinske teams til landsbyer i fjerntliggende områder.

Selv hvis sådanne projekter er nødvendige, giver det stadig anledning til at betvivle UNRWAs vilje og evne til at hjælpe de mennesker, den blev etableret for at hjælpe.

De er også med årene blevet klar over, at organisationen ikke har kapacitet til at øge bevidstheden om de palæstinensiske flygtninges vanskelige situation og fremme en retfærdig løsning på dette problem.

Så længe flygtninge spørgsmålet fortsat står ubesvaret og så længe retten til at vende tilbage til de oprindelige landsbyer ikke er til stede, har vi palæstinensiske flygtninge stadig brug for vores FN-kort.