Kulturel Udveksling

Sommerlejr i Danmark, august 2008 for unge fra Karama

I 2007 deltog 9 unge fra karama i en sommerlejr i Danmark, sammen med direktør Yasser Al-Haj og en frivillig fra Østrig. Projektet var en stor success og en oplevelse for livet, ikke kun for de unge palæstinensere som deltog, men også for alle de mennesker de mødte i Danmark.  

Igen i år skal en gruppe på 9 unge i alderen 13 til 16 afsted. Gruppen består af 3 piger og 6 drenge, og også i år er Yasser Al-Haj leder af turen, og han har en frivillig med til at hjælpe, denne gang en ung palæstinensisk mand.

Projektet bliver i år gennemført i samarbejde mellem Karama Palæstina, Karama Skandinavien og Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening. Største delen af udgifterne til årets lejr, bliver dækket af en stor bevilling fra Mellemfolkelig Samvirke (MS). Resten er doneret af forskellige privatpersoner og skoler.  

To af drengene som var med i Danmark sidste år, skal med igen, men denne gang som assistenter. De 7 andre unge har aldrig før været udenfor Vestbredden, og de fleste har aldrig været længere væk fra Deheishe flygningelejren end til Ramallah, 50 km væk.

Niels teaching englishI dette øjeblik møder de unge op i mange timer hver dag på Karama centret for at lave forberedelser til turen. En hollandsk frivillig underviser dem i engelsk. En anden frivillig fra Belgien kommer to gange om ugen for at lave drama med gruppen. To af drengene har lavet en lille film om livet i Deheishe lejren, som de vil tage med og vise i Danmark. De lærer desuden om Danmark, geografi, politik, nogle få ord på dansk osv. Allesammen træner også dagligt den traditionelle palæstinensiske depka dans, som de skal optræde med i Danmark. .

De unge glæder sig meget til at komme afsted, men er også nervøse. De har hørt meget om Danmark, fra gruppen som var afsted sidste år, og de har set billeder. Der er mange totalt nye oplevelser som venter dem, allerede under rejsen til Jordan, og flyveturen til Danmark. Vel fremme i Danmark har de et program fyldt med aktiviteter såsom at besøge en række skoler, optræde med drama og dans og lave præsentationer om Palæstina, besøge smukke steder i Danmark, besøge Christiansborg og lære om demokratiet, tage på en lille tur til Sverige, og overnatte ved danske familier.

Her kan I se en film, som bleve lavet om sidste års sommerlejr I Danmark. Den er 15 minutter lang. http://video.google.com/videoplay?docid=2265404996758575578

Sommerlejren finder sted fra den 5. til den 28. august. Så i september kan I læse om sommerlejren og se billeder.