Deheishe flygtningelejren
Etableringen af staten Israel i 1948 resulterede i udvisning og flugt for 750.000 palæstinensere fra kystområdet og det palæstinensiske lavland mod øst. Mange af dem krydsede grænsen til de omkringliggende arabiske stater.
UNRWA (United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East) sørgede for land til disse flygtninge og endelig sluttede deres flugt.
Sammenlagt blev 61 flygtningelejre etableret. En af dem er Deheishe, som blev grundlagt i 1949 på et område på ca. 1 kvadratkilometer indenfor bygrænserne i Betlehem på Vestbredden . De mennesker som blev samlet i Deheishe stammer fra mere end 45 landsbyer vest for Jerusalem og Hebron.
Deheishe blev bygget som en midlertidig humanitær løsning på problemet med at huse disse udviste palæstinensiske familier. Flygtningene, der blev placeret i tætpakkede telte, led under de ekstreme vilkår. I starten af 50erne begyndte UNRWA at bygge simple beboelsesenheder: Et enkelt rum på 10 kvadratmeter med 10 cm tykke og 2.45 m høje vægge, et bliktag og et gulv lavet af hård beton. Den mest afgørende karakteristik af disse "huse" var, at det blev iskoldt om vinteren og ulidelig varmt om sommeren. Derfor begyndte mange flygtninge at bygge deres egne huse for ikke længere at bo i UNRWA-skurene. Men problemerne er ikke blevet mindre siden da, og i dag bor næsten 12.500 mennesker / 2682 familier i Deheishe. Beboerne i denne tæt bebyggede flygtningelejr er - ligesom andre flygtningelejre i verden – konfronteret med omfattende hverdagsproblemer :
BEBOELSE
- Flygninglejren huser i dag mere end tre gange så mange mennesker, som oprindeligt planlagt, og er derfor tydeligvist overbefolket .
- Befolkningstilvæksten stiger mellem to og fem procent, hvilket gør situationen værre .
OFFENTLIGE YDELSER
- Parker, legepladser, biblioteker og markedspladser eksisterer ikke .
- Offentlige bygninger er gamle og kan ikke udvides pga. deres beliggenhed; den offentlige administration er elendig
- Rådigheden af vand og elektricitet er begrænset og fungerer ikke optimalt .
- Afløb og kloaksystemer fungerer dårligt .
MILJØ OG HYGIEJNE
Der er langt fra nok afløbsrør, hvilket resulterer i store hygiejniske gener . - Affald hober sig op i gaderne fordi det ikke bliver fjernet .
- Et højt forureningsniveau og begrænset luftcirkulation resulterer i sygdom .
- Elektriske kabler og ledninger er ofte ikke sikre og ligger langs og over vejene .
- Underjordiske vandrør er meget gamle og utætte og derfor er den oprindelige funktion ikke opretholdt.
HELBRED
- Medicinsk udstyr og medikamenter mangler
- Gebyr på medicinsk behandling stiger mens mindre omkostninger overtages af UNRWA
- Een specialist til kvinder, børn, hjerteog mavesygdomme er ansvarlig for 150.000 flygtninge
UDDANNELSE
- Skolerne er sparsomt udstyret og for små. Som et resultat heraf foregår lektionerne i to skiftehold et om morgenen og et om eftermiddagen ).
- Klasseværelserne er overfyldte (mere end 50 elever pr klasse), hvilket gør effektiv undervisning umulig .
ØKONOMI
- Mere end 50% af den palæstinensiske befolkning er arbejdsløse .
- Tre fjerdedele af palæstinenserne, der lever på Vestbredden, Gaza-striben og i flygtningelejre i Libanon, lever under fattigdomsgrænsen (mindre end 10 kr. Per person / dag)
- Landbrug (fx olivenolie, vin) kan ligesom handel og transport i almindelighed kun foretages meget begrænset inden for de besatte områder på grund af strenge restriktioner på mobilitetet (checkpoints og en mur på Vestbredden).
- Turistsektoren, som engang var en vigtig søjle i den palæstinensiske økonomi, er helt kollapset.