Karama børn fortæller
Mit navn er Zahear og jeg er 13 år gammel. Jeg vil fortælle om mit daglige liv i Deheishe flygtningelejren. Jeg vågner hver dag kl. seks, hvor jeg starter med at bede en bøn, og bagefter forbereder jeg mig på at tage i skole. Jeg forlader mit hjem kl. 6.50.
Normalt når jeg hen til skolen, før det ringer ind. Efter at klokken har ringet har vi tre timer, en pause og så yderligere tre timer (hver time varer omkring 40 minutter). Herefter går jeg hjem, spiser min frokost og læser lektier.
Når jeg færdig med mine lektier, tager jeg hen til Karama ca. tre gange om ugen. Jeg deltager i Karamas aktiviteter fx workshoppen for teenagere eller teatergruppen, eller en helt tredje aktivitet. Nogle gange deltager jeg i Karamas engelsk og matematik timer. For mig er Karama med til at fuldende nogle ting, som ikke før eksisterede i Deheishe. Vi har ingen steder at hvor vi kan lave aktiviteter, vi har ingen legepladser, og vi har ikke… Jeg ved ikke rigtig, hvad det er, vi ikke har – jeg ved bare, at livet i Deheishe er anderledes end andre steder.
En af mine hobbyer er computer. Jeg bruger computerne i Karamacentret og finder sider på Internettet, som jeg kan bruge til undervisningen i skolen. En anden hobby er svømning, som Karama desværre ikke kan tilbyde, så jeg tager til Jeriko med min familie for at svømme. Jeg kan også godt lide at læse bøger fra Karamas bibliotek.
I sommerferien bliver jeg normalt derhjemme eller besøger min familie i Ramallah. Men da jeg begyndte at komme i Karama, hørte jeg om sommerlejren, og den vil jeg gerne deltage i til sommer sammen med andre piger og drenge. Hvis jeg skal deltage håber jeg at der bliver nogle kreative aktiviteter og nogle nye interessante ting. Jeg håber også at Karama vil tage os med til Jeriko eller andre steder i Palæstina, meget gerne Jerusalem!
En gang da jeg skulle til Ramallah for at besøge min familie, kørte vi i bil. Ved checkpointet blev vi standset af israelerne og de begyndte at stille os en masse spørgsmål. Det tog omkring en time for bare at passere checkpointet, og derfor kom vi alt for sent til Ramallah!
